Ny købmand i Funder Kirkeby
24-årig indtager disken i Min Købmand.
Den nye mand bag disken er 24-årige Jakob Kudsk Borghus.
-Vi er rigtig glade for, at vi har fundet en frisk, ung mand, som har mod på at drive købmandsbutikken videre, siger Mogens Ørum Poulsen, som er kasserer i foreningen Spars Venner, der ejer bygning og inventar i butikken i Funder Kirkeby.
Han fortæller desuden, at det har skabt stor glæde i byen, at købmanden åbner igen.